Det Flydende Shelter ligger for anker i Københavns havn.
Nærmere præcist ligger det i Teglværkshavnen ud for Frederikskaj 8, 2450 København S.
Bemærk at det ikke kan tilgås fra land, og man selv skal sørge for transport derud.
Havnen er ikke et toilet, uanset om du skal "nr. 1" eller "nr. 2". Du har derfor to muligheder: Kundetoilettet på Circle K er ca. 200 meter Vest, eller felttoilettet på Det Flydende Shelter, som man sætter en pose i og tager med sig ved hjemrejse. Vi opfordrer dig derfor til at planlægge dit toiletbesøg lidt mere, end du er vant til. På kortet ser du hvor Circle K ligger, og hvor du kan lægge til kaj, imens du er på toilettet. Bemærk at det ikke er tilladt at lægge til kaj ved de private bådforeninger.

WC
TOILET
Havnen er ikke et toilet! På Circle K 200 meter vest er der et kunde-toilet, og på flåden er der et felttoilet, man selv skal tømme. Projektet lukkes hvis der besørges i vandet.
MAD
Det er naturligvis tilladt at tilberede mad på Det Flydende Shelter, men vær venlig at anvende stenflisen så vi beskytter trægulvet mod varme og madfedt.
FEST
Det Flydende Shelter er tiltænkt afkobling med dem du holder af. Det er derfor ikke en flydende terrasse, som du kan inviterer vennerne ud på for at feste højlydt.
MUSIK
Af hensyn til naboer og de andre brugere af havnen er det ikke tilladt at medbringe højtaler for at spille spille musik. Lydbølger rejser længere over vand end man tror.
AFLYSNING
Der er stor efterspørgsel på Det Flydende Shelter. Hvis du ønsker at aflyse, beder vi dig gøre det i så god tid som muligt, så vi kan give tiden videre til andre.