

Daniel Randskov
Direktør
Daniel har ansvar for strategi og salg. Han elsker også at finde på nye idéer og projekter, så vi forbliver relevante, og han er altid åben for nye partnerskaber.
TO BRØDRE
ÉN VISION
At skabe mindeværdige oplevelser på vandet er visionen, og den har har drevet os igennem fantastiske projekter, relationer og partnerskaber.

Alex Randskov
Produkt- og logistikchef
Alex er produktudvikleren, der omsætter idéerne på tegnebrættet til rigtige tømmerflåder. Ved events er han manden med overblikket, der sørger for at alt falder i hak.

Ansvar
Vi tager ansvar ved, at vores produkter og projekter først og fremmest skabes ud for rammer, der skaber sikkerhed og tryghed. Dernæst tager vi ansvar ved hjælp af en bæredygtig model, hvor vi anvender partnerskaber og ny teknologi der passer på naturen i havneområderne.

Fælleskab
Vi arbejder med fællesskab ved at inkludere borgere, aktører, kunder og erhvervsdrivende, fordi vi ved, at flere hjerner tænker bedre end én, og fordi projekter kan løftes højere i fællesskab. På den måde kommer fællesskab og ejerskab til at gå hånd i hånd.

Gensidig værdi
Fordi et partnerskab er bedst, når begge vinder på det, arbejder vi altid med gensidig værdi, både når det er et partnerskab med en virksomhed, og når det er et partnerskab med naturen.
Projektet ville kunne lade sig gøre uden disse tre partnere. En stor tak til dem.
En særlig tak skal lyde til Seniorrådgiver i Sharing Copenhagen, Jacob Hartmann, for at tro på os og på projektet og guide os i svære tider.
Sharing Copenhagen har støttet projektet økonomisk i første og anden testperiode.




Ja, det har vi også spurgt os selv et par gange i processen, men svaret er virkeligheden ret enkelt:
Vi er bidt af at flytte oplevelser og aktiviteter - der er velkendt på land - ud på vandet. Og via nye, sikre og mindeværdige oplevelser vil vi vise potentialet i Københavns havn, og samtidig inspirere andre til at tænke skævt og innovativt. Vi vil vise, hvad der er muligt i vore dage, og har man en vision og et ønske, skal man gå benhårdt efter det.
Hele verden skriger på forandring og nye tiltag, og samtidig er FNs Verdensmål i dag på alles læber. Det Flydende Shelter er vores bud på at tænke nyt. Ved at fortælle den gode historie om et shelter på vandet, er der måske en sandsynlighed for, at der bliver lyttet til de spørgsmål, vi samtidig stiller:
Kan vi tilbyde oplevelser i nærmiljøet, så vi reducerer brændstof til udenlandsrejser?
Hvad gør vi i en verden med stigende vandstande, forurenet vand, spild ved madproduktion og efterspørgsel på CO2-neutrale energikilder? Kan Det Flydende Shelter været en del af løsningen?
FN her defineret mange Verdensmål, og hvilke taler vi så ind i? Sandheden er, at vi ikke ved det endnu, men vi er igang med at undersøge følgende fire mål.

Stress og travlhed påvirker sundhed og trivsel. Vores mission er at give folk et pusterum og gode minder med dem de elsker i rolige omgivelser. Det giver dem den livskvalitet, de har brug for, og dét vil øge sundhed og trivsel.

Det Flydende Shelter rummer mange potentielle bæredygtige energikilder i bølger, vind og sol, som skal undersøges. Lige nu anvender vi solenergi til at drive lamper og de fornødne elartikler ombord.

Det Flydende Shelter inspirerer til at finde værdi i en simpel livsstil uden overforbrug og spild.
Det rummer samtidig potentialet for en cirkulær livsstil, hvor affald og produktion indgår i en cyklus.

Ved at skabe mindeværdige oplevelser af høj kvalitet i nærmiljøet, forsøger vi at gøre en forskel for klimaindsatsen, så CO2-udledninger ved lange udlandsrejser reduceres.
